fra Premium Leauge til FC Sydvest


Fra Premier Leauge til FC Sydvest

 

Spændende tilgang af angriber fra Londonsk storklub.

 

FODBOLD: Det har været lidt tilfældighedernes spil at angriberen fra Chrystal Palace, Bayan Fenwick, nu er at finde i spillertruppen hos FC Sydvest 05 Tønder – foreløbig til sæsonafslutningen i juni 2018.


Bayan er 24 år gammel og bor i dag sammen med Louise i Billund – så det bliver til lidt pendling til træning og kampe.


Hos FC Sydvest er man godt tilpas med at en spiller af dét format vælger den sønderjyske klub frem for eventuelle andre klubber nærmere Billund – det fortæller lidt om det ry, som klubben og ikke mindst spillertruppen har i fodboldverdenen.


Bayan er en hurtig wing-angriber, med god næse for at være det rette sted på rette tidspunkt, så glæd dig allerede nu til at opleve ham og de øvrige spillere i den kommende sæson. Første hjemmekamp er allerede lørdag den 17. marts kl. 15.00 på Løgumkloster Stadion mod fynske Marienlyst.