Manglende selvtillid hos FC Sydvest?


Hvis det er tilfældet, så kan man som tilskuer faktisk godt forstå lidt af det. Det må være ret frustrerende at løbe rundt på en lækker fodboldbane og spille godt fodbold – men ingen gider komme og se på det og måske heppe lidt på holdet.


Det er utroligt, at der ikke kan samles flere tilskuere på Bank Parken i Tønder end det man ser ved hjemmekampene. Forleden ved hjemmekampen mod Hvidovre, så var der flere, der nævnte, at udeholdet havde faktisk flere tilskuere end hjemmeholdet….. Hvabehar!

Det må der kunne laves om på.


Der trænes intenst i ugens løb frem mod turneringskampene – og den næste er allerede på torsdag den 10. maj kl. 15.00 – Kristi Himmelfartsdag – og da kommer det københavnske vesteregnshold Avarta fra Rødovre til Tønder for at spille turnering.


Avarta spillede i weekenden hjemme mod Næstved og blev besejret med 0 – 3. Det placerer Avarta på puljens 8. plads mens FC Sydvest 05 Tønder beklageligvis indtager 12 og sidste pladsen.

 

Tag en nabo og/eller en kollega med til fodbold på Bank Parken i Tønder Kristi Himmelfartsdag.
Rigtig god fornøjelse. /hol.