mar. 22, 2024
Om under en uge, på torsdag, Skærtorsdag, sparkes forårsturneringen i gang for FC Sydvest 05 Tønders vedkommende. FC Sydvest drager denne dag til Bramming på Arenaen i Bramming. FC Sydvest har bevaret en stærk grundstamme fra efteråret og fået tilført en række spændende spillere til alle kæderne, så truppen ser særdeles spændende ud. Spørgsmålet er hvor vi står lige nu, op til den første kamp. Det har vi spurgt cheftræner Kasper Sørensen om:
“Vi har haft en rigtig god vinteropstart, hvor vi har arbejdet meget med en ny spillestil. Der er blevet eksperimenteret en hel del i træningskampene, for at finde ud af, hvor den enkelte spiller er bedst, samt på hvilken position de har den største positive indflydelse. Konkurrencen er blevet skærpet i forhold til vores vintertilgange, hvilket også har gjort at vi på nuværende tidspunkt træner bedre og mere intenst. Ud fra træningskampene som vi har spillet, synes jeg, at vi står rigtig skarpt og i fin form. Det er klart at der nogle steder – rent taktisk – hvor vi skal forbedre os, men det arbejdes der på til hver træning, så det er forståeligt for spillerne. Spillerne har taget godt imod ny spillestil samt træningskultur og nu glæder vi os til at spille om point”.
Vi har også talt om målsætninger og vi har talt om hvad træneren har fokus på op til turneringsstarten:
“Vi håber og satser på at komme godt fra land i turnering og så går vi ind til hver eneste kamp for at vinde den. Vi er i en spændende pulje, hvor der ikke kommer til at blive givet ved dørene. Der er mange gode hold og dygtige spillere, så vi skal angribe hver kamp, som var det den sidste vi spiller. Det forventer jeg, at vi kommer til at se, samtidig med at vi gerne vil spille attraktiv offensiv fodbold og have mere boldbesiddelse, når banerne og forholdene tillader det. Indtil da er vores forventninger at vi står sammen som hold og viser at vi er et hårdtarbejdende hold, som ønsker at give det ekstra der skal til. Både for sig selv, men også for ens holdkammerater, klubben, sponsorer og frivillige der ligger liv og sjæl i klubben. Vi har mange dygtige spillere og det ser lyst ud, så det skal vi gå ud og vise frem”.
Og så er det som sagt Bramming Boldklub, vi skal op imod i kamp 1. Bramming, en stor klub med 4 senior herrehold, der sluttede forrige sæson på en 5.plads med 17 point for 14 kampe. 13 af de 17 point blev hentet på egen bane og samme mønster var også gældende for forårsturneringen i 2023. Vi kan altså forvente at skulle møde et rigtigt stærkt hjemmehold i første runde i Bramming: