BankParken-projektet har vist sin bæredygtighed

BankParken-projektet har vist sin bæredygtighed

sep. 22, 2020


Da en gruppe af ildsjæle for år tilbage henvendte sig hos Kreditbanken i Tønder med deres tanker omkring et nyt stadionprojekt, var man i den forholdsvis nystartede afdeling af Kreditbanken positivt overasket over den seriøsitet og professionalisme, der lå bag hele projektet, og banken valgt derfor at indgå som hovedsponsor.

På det tidspunkt var vi som forholdsvis ny afdeling af Kreditbanken her i Tønder interesseret i at markere os som en bank med fokus på det lokale, og bl.a. derfor valgte vi at gå ind i dette projekt, siger filialdirektør Dorthe Gerlach

For Kreditbanken var det således det lokale engagement samt forankringen i hele kommunen, der blev afgørende for sponsoratet og opbakningen.

Når vi i Kreditbanken i dag ser, hvad projektet har udviklet sig til, er vi dybt imponeret over og glade for, at vi  har været med til at løfte hele stadionprojektet, som i dag står smukt og næsten færdigt udbygget, fortsætter Dorthe Gerlach

Vi ser også BankParken og FC Sydvest 05 Tønder som et godt mix, som vi støtter fuldt ud, både som hovedsponsor for BankParken og som partner i FC Sydvest. Når der så samtidig kommer så megen positiv medieomtale samt nu også snart visning af en pokalkamp på TV, kan vi kun glæde os over, både imagemæssigt og forretningsmæssigt, at vi brugte dette som løftestang i vores spæde start i Tønder, slutter filialdirektør Dorthe Gerlach.

Logo Bankparken

Af Finn Hedegaard

Share