maj. 3, 2019
Indendørs kampen på lørdag på Bankparken Tønder er der ingen diplomatiske undvigelser for hvad bør ske på lørdag. Som Cheftræner Hans Henrik Andreasen sagde inden kampen den 6/4: ” Det er en kamp vi bør kunne vinde. TPI er et rimeligt godt teknisk hold som vi ikke må undervurdere.”
Kampen den 6/4 endte som bekendt 1-1 og både Hans Henrik Andreasen og assistent træner Peter Randbo Jepsen var ikke tilfredse. FCS burde have lukket den kamp var begges opfattelse. Stemningen var noget uforløst. Kampen blev en blandet fornøjelse. Specielt gjorde det lidt ondt at en spiller blev udvist.
Lige nu har FCS 23 points i ”kvalen.” Og Tarup Paarup har 17 points. Så netop denne kamp har ekstra betydning. Enten kommer FCS helt væk fra den ekstreme bundkamp eller også får Tarup Paarup kontakt igen og FCS er viklet ind i den absolutte bundkamp igen.
Meget er selvfølgelig også afhængigt af de andre resultater. En kamp der minder en del om kampen FCS-TPI er kampen mellem Odder og Avarta. Avarta kan med en sejr melde sig midlertidigt ud af den absolutte bundkamp, mens Odder med en sejr kan få kontakt igen.
Tilbage til kampen på Bankparken Tønder imorgen så har Hans Henrik Andreasen og Peter Randbo Jepsen flere muligheder. Holdet har været hårdt ramt af skader og karantæner, men det lysner på det område. Samtidig har holdet i forårets 8 kampe vundet 3, spillet 4 uafgjorte og tabt en. Holdet er ved at finde formen og dermed vinderinstinktet. Så selvom Tarup Paarup ikke skal undervurderes, så er FCS favorit.
Kampen byder også på en kampsponsor der byder på is, nærmere bestemt Rømø Is. Café Midtpunkt er kampsponsor og de glæder sig til at dele is ud til publikum.
Der er god grund til at besøge Bankparken Tønder kl. 14.00 imorgen.