aug. 31, 2019
De ambitiøse fra Middelfart kommer på besøg hos FC Sydvest
På lørdag i Bankparken Tønder kommer Middelfart Boldklub på besøg. Og selvom der ikke er noget FC Sydvest hellere vil end at vinde, så bliver det en vanskelig opgave.
Middelfart har et særdeles stærkt hold og de har høje ambitioner. I de seneste sæsoner, hvor Middelfart har været i 2. division er der blevet investeret kraftigt i holdet og de har været i toppen af divisionen og dermed en del af oprykningsspillet sæson efter sæson. Og det er bestemt også planen for i år.
Middelfart kan godt lide at have bolden og være spilstyrende. De kan rigtig godt lide at have bolden og være spilstyrende. Og de skaber også mange chancer. I deres seneste hjemmekamp mod AB havde Middelfart 16 skud på mål, hvor AB kun havde 2. At kampen så endte 1-1 var sikkert en stor skuffelse for Middelfart.
Træner teamet, cheftræner Hans Henrik Andreasen og assistentræner Peter Randbo Jepsen er klar over det. Peter Randbo Jepsen siger: “Middelfart vil gerne spille fodbold og de har holdet til det. Vi skal spille op til vores bedste. Det er der ingen tvivl om.”
Vi har mange nye spillere på holdet og spillet har svinget meget, men det bliver bedre og bedre, kamp for kamp. Derfor er vi bestemt ikke uden chancer for sejr mod de ambitiøse fynboer. Det kræver at vi er klar fra start. Vi er flere gange kommet bagud og har skullet kæmpe os tilbage. Vi skal have fuldt fokus fra start til slut.
Middelfart har en lang tradition med fodbold. Klubben blev dannet i år 1900 og selvfølgelig gennemgået mange forandringer inden de er nået dertil, hvor de er. Der har været bump på vejen for klubben i deres bestræbelser på at komme op i 1. division, men klubben er meget målrettet og måske lykkes det for dem. Dog håber og tror vi at FCS kan tage en sejr.
Så kom til Bankparken Tønder på lørdag kl. 14.00. Centralvaskeriet i Løgumkloster er kampsponsor