En hård fight i vente

En hård fight i vente

apr. 29, 2022


I morgen, lørdag møder FC Sydvest 05 Tønder Hedensted på udebane, og vi fangede lige FC Sydvests cheftræner, Kasper Sørensen for en kommentar omkring dette svære opgør mod en modstander, der har haft en klar optur i foråret.

“Det er rigtigt, at Hedensted er kommet godt af sted i foråret. De har faktisk ikke tabt i de 4 sidste opgør, så det er uden tvivl en stærk og stabil modstander, vi står overfor.

Men vi går klart efter 3 points i det opgør. Og det baserer jeg på, at vi stadig har troen på, at marginalerne på et tidspunkt må tippe over til vores fordel.

Stemningen i truppen er god, der bliver gået til stålet til træningen, og med den vilje og fight kan vi komme langt.

Vi håber på, at en sejr i Hedensted vil give det humør, der er så vigtigt i de sidste 8 opgør, der venter”, slutter Kasper Sørensen.

 

Af Finn Hedegaard

 

 

Share