nov. 22, 2020
FC Sydvest 05 Tønder vandt 2-0 i Holstebro.
Det var uden tvivl en flok glade FC Sydvest 05 Tønder-spillere, der forlod Holstebro Stadion søndag eftermiddag, thi holdet havde besejret bundproppen med 2-0 og dermed skaffet sig ro i juleferien. Holdet har nemlig i det sene efterår fundet en god rytme og fået pænt med points på kontoen.
Sejren kom i stand efter to scoringer; en af Martin Egelund efter ca. en halv times spil, og Marco Hansen har fået den gode vane at score 3-4 minutter ind i 2. halvleg. Det skete så også igen i Holstebro.
Så gik tiden jo, som den skulle, og det betød den fortjente og vel også forventede sejr.
Perfekt optakt til en god juleferie, hvor der oven i købet venter et ekstra opgør mod Corona-ramte Thisted.
Af Finn Hedegaard