En svær udekamp i Hedensted i vente

En svær udekamp i Hedensted i vente

aug. 12, 2021


I morgen fredag skal FC Sydvest 05 Tønder på udebane i Hedensted, som geografisk er placeret midt imellem Horsens og Vejle.

Og det kommer nok ikke bag på nogen, at der venter en svær kamp, ikke mindst fordi Hedensted også sidste år var et tophold i Danmarksserien, og også fordi Hedensted besejrede FC Sydvest i en træningskamp tidligere i sæsonen.

“Men jeg synes, at vi er kommet godt i gang ,og det ene point mod B 913 har givet mod i truppen, så jeg udelukker ikke, at vi kan overraske i Hedensted”, siger træner Jes Bekke, der mener at FC Sydvest har gode muligheder for at blive stærkere over tid, når holdet bliver indspillet og truppen har fået den kvalitet og bredde, som skaber vindere.

En vigtig faktor som Morten Beck er desværre stadig skadet, men er i bedring, og hans rutine og styrke er savnet, men han vil sikkert snart være fit for fight.

 

Af Finn Hedegaard

Arkivfoto Flemming Andersen

 

 

Share