Endnu et tophold står på menuen: FCS tager imod Århus Fremad

Endnu et tophold står på menuen: FCS tager imod Århus Fremad

mar. 28, 2019


FC Sydvest har fået en flot start på forårssæsonen på trods af det noget ærgerlige nederlag mod FC Jammerbugt i lørdags. Men de flotte sejre mod Vejgaard og Dalum har sat både publikums og spillernes egne forventninger i vejret.

Cheftræner Hans Henrik Andreasen er også ved godt mod selvom han maner til forsigtighed:

“Århus Fremad er ligesom os kommet godt fra start. De skal være med i oprykningsspillet, så det er et hold vi skal have respekt for.”

Men hvad er det for et hold FCS skal møde? Hans Henrik Andreasen siger: “Det er et fysisk stærkt hold. 2 m oppe er de svære at have med at gøre. Så vi skal passe på der, ligesom vi skal passe på i standard situationer. For der er de gode.”

I kampen mod FC Jammerbugt blev Silas Songani desværre vist ud. Så han mangler. For Hans Henrik Andreasen er det selvfølgelig et problem. Han er dog fortrøstningsfuld: “Vi har gode folk at sætte ind. Så det skal vi nok løse.”

Hvis du har lyst til at se om FCS kan fortsætte den gode gænge, så kom på lørdag klokken 15.00 Bankparken Tønder. De har iøvrigt givet os en udfordring. Kan vi fylde parkens 617 siddepladser, så giver de et kontant tilskud til klubben. Så vær med til at støtte FCS.

Her brænder Vejgaard deres straffe mod FCSV og det blev afgørende
Share