FC Sydvest 05 Tønder forlod tomhændet hovedstaden

FC Sydvest 05 Tønder forlod tomhændet hovedstaden

nov. 1, 2020


FC Sydvest 05 Tønder vidste godt, at det ville blive svært at hente points mod et tophold som B93, som godt nok havde tabte de sidste tre hjemmekampe, men til gengæld havde hentet fuld bonus på udebanen.

FC Sydvest 05 Tønder lugtede dog lidt blod, da B93’s Simon Wæver var så venlig at score i eget net efter et lille kvarter.

Men B93 kom igen og med to scoringer lige før og lige efter halvleg, bragte københavnerne sig på sejrskurs, og de slog sømmene i kisten med en straffesparksscoring efter 84 minutter, så hjemturen over Sjælland og Fyn blev ikke helt så frydefuld som håbet.

Nu gælder det to hjemmekampe mod henholdsvis Thisted og Middelfart. Førstnævnte vandt søndag 2-0 mod sidstnævnte på Lerpytter Stadion i Thisted.

Lørdag er det så på BankParken, at slaget skal slås.

Af Finn Hedegaard

 

 

Share