maj. 18, 2022
FC Sydvest 05 Tønder har faktisk præsteret godt i dette forår, og holdet har vist sig fint frem i de fleste kampe. Der er blot et problem: det giver ikke sejre, højst uafgjort. Og det rykker ikke nok i tabellen.
Så der er brug for at rykke og sætte 3 points på kontoen, for fredag aften kl. 18.30 i BankParken tørner holdet sammen med sin nærmeste konkurrent, fynske Tarup-Pårup.
Hvad siger cheftræner Kasper Sørensen til den opgave?
“Ja, sagen er jo klar. Vi har brug for 3 point, og det tror vi også på. De sidste par opgør har vist lovende takter, så vi er klar til at give den fuld skrald på fredag. En sejr vil give forøget tro på tingene og så er der ikke lang vej.”
Af Finn Hedegaard