aug. 29, 2021
OKS på Østerbæksvej i det centrale Odense er en klub med meget vægt på det sociale, og de havde valgt lørdagen til at holde fed lørdag, med hoppeborg, veteranfodbold og aften fest med Odense pils, mad og dans – og Danmarksseriefodbold mod FC Sydvest 05 Tønder.
FC Sydvest ville gerne spolere den del af festen, men det lykkedes ikke.
Odenseanerne kom hurtigt foran og udbyggede føringen til 2-0 og 3-0, inden FC Sydvest fik reduceret midt i 2. halvleg. OKS sluttede bedst, og få minutter før tid scorede de det 4. mål, og resultattavlen viste 4-1 til det hjemmehold, som kunne fortsætte festen i vished om, at de nu lå nr. 2 i rækken, med kun SfB -Oure foran sig med maksimumpoints.
FC Sydvest ligger midt i rækken med 5 points og skal op imod Tarup-Pårup i næste runde, på fredag i BankParken
Af Finn Hedegaard