apr. 24, 2022
B1913 var fredag aften forbi Tønder og BankParken stadion, da FC Sydvest hjemme tog imod vores fynske gæster.
Rammerne var sat, vejret var godt, og pølser og øl var klar i kiosken.
Efter 30 minutter måtte Morten Bech forlade banen med en skade og ind kom Mahir Dzankovic. B1913 fik igen mere styr på spillet og havde især i de sidste fem minutter nogle gode afslutninger, men ved pausen var stillingen stadig 0-0.
Det var en kamp der blev meget præget af dueller, hvor FC Sydvest var farligst de første 35 min., blandt andet med et hovedstød på overlæggeren og et frit skud i det lille målfelt.
Til sidst i første halvleg ville B1913 også markere sig, hvor de efter to gode indlæg, headede snært forbi Emil Schmidt og FC Sydvest målet.
0-0 til pause.
Efter pausen fortsatte gæsterne med at presse på og efter 58 minutter lykkedes det Mads Østergaard at score til 1-0 på et flot hovedstødsmål, pandet helt over i det lange målhjørne. En smule passivt forsvarsspil på de fysisk store fynboer.
Efter ca. 70 minutter bliver indskiftede Mahir Dzankovic spillet i dybden. Mahir tager et par gode træk i løbeduellen med deres forsvarsspiller og udplacerer B1913’s målmand, til stor glæde for de mange fremmødte tilskuere, samt spillere og FC Sydvest bænken.
Herefter fortsatte FC Sydvest med at presse godt på og havde kontrollen over kampen.
Desværre vælger dommeren i det 82 min., at dømme et frispark til B1913, hvor størstedelen i Tønder denne aften, ikke så det samme.
Bolden bliver sendt indover og efter lidt klumpspil, ender den ved en 13’er, som resolut hamrer den i det lange hjørne, uden chance for keeperen.
De sidste 10 minutter af kampen, forsøgte FC Sydvest det bedste de kunne, men 13’erne holdte altså stand i forsvaret og to alle tre point med til Odense.
Det ender med endnu et bittert nederlag, hvor man i store dele af kampen, står med en rigtig god følelse, akkurat som i de andre kampe.
Der er en forbandelse over de sidste 10-15 minutter af kampene lige i øjeblikket, selvom FC Sydvest spillerne ser ud til at have masser af kræfter og gåpåmod.
Hvis der bliver fightet og kæmpet med samme energi i de kommende kampe, skal det nok vende til sejr snarest.
Næste kamp er endnu en såkaldt 6 points kamp, hvor turen går til Hedensted. Kampen spilles på Hedensted Stadion, Jørgensens Alle 26, 8722.
Der er kampstart kl. 13:30, lørdag d. 30. april.
Kampen i tal:
Stillinger og resultater (dbu.dk)