FC Sydvest 05 Tønder sejrer efter  turbulent forløb

FC Sydvest 05 Tønder sejrer efter  turbulent forløb

sep. 3, 2022


Da FC Sydvest 05 Tønder skulle af sted til udekampen mod Fredericia FF opstod der pludselig turbulens, idet 2 af de faste spillere måtte melde fra, og da serie 2 spillere ikke var til rådighed, måtte træner Kasper Sørensen på holdkortet – og ja, han måtte faktisk på banen i den sidste del af kampen.

“Ja, det var noget af en rutschebanetur”, siger Kasper, der også oplever rutschebanetur under kampen, der får et noget uventet forløb, men heldigvis ender det lykkeligt med en scoring til 4-3 ved Victor Schlage i det 89. minut.

Fredericia FF var som ventet en kompetent størrelse med en yderst målfarlig herre fremme og en rutineret midtbanegeneral, mens holdet havde ” en noget naiv tilgang” til sagen, som træneren udtrykker det. Simpelthen for nemme at narre til sidst, hvad der også har været det generelle indtryk af et hold, der scorer meget, men lader flere bolde passere

Fredericia kom foran 1-0, 2-1 og 3-2, men det lykkedes Victor Schlage at score 2 gange i det sidste 10-15 minutter, og FC Sydvest kunne igen gå fra banen med sejren, med en følelse af, at appelsinen igen faldt ned i turbanen, hvilket har været kendetegnende for denne sæson, hvor holdet er ubesejret efter 5 kampe og har tanket masser af selvtillid og mod på livet.

Nu venter 3 hjemmekampe mod Esbjerg FB, Egen og sidst Kolding If, som man allerede har mødt en gang. Spændende at se hvad de tre kampe kan indbringe.

 

Af Finn Hedegaard

 

 

Share