maj. 11, 2021
Fra sæsonstart er FC Sydvest 05 Tønder serie 3 blevet en realitet. Det er sket i samarbejde med TSF Fodbold, der har set samarbejdsmuligheder med ”storebror” med henblik på at fremme fodbolden i Tønder og kommunen som helhed.
FC Sydvest serie 3 består af unge spillere med talent, og kombineret med de spillere der ikke får meget spilletid i 2. division, er de en stærk enhed, som gerne skulle længere frem i rækkerne.
En af de unge er Adis Skopljak, der ved siden af sin fodboldkarriere går på Det Blå Gymnasium, hvorfra han bliver student til sommer.
Han og holdet har fået en fin start, dog med et mindre bump på vejen.
Nu venter returopgørene, og når vi når sommerferien ved vi, hvem der rykker op i serie 2. FC Sydvest ser gerne sig selv som oprykker.
Af Finn Hedegaard