FC Sydvest 05 Tønder slutter ude mod Marienlyst

FC Sydvest 05 Tønder slutter ude mod Marienlyst

jun. 16, 2022


På lørdag d. 18. juni spiller FC Sydvest 05 Tønder sin sidste Danmarksseriekamp, i hvert fald i denne omgang.

Modstanderen er en af de svære, og dem har der desværre været ikke så få af, nemlig Marienlyst,  der hører hjemme i Odense.

Den sidste hjemmekamp mod B 1909 endte med endnu et nederlag, nemlig på 2-4 efter at FC Sydvest ellers var foran med 1-0 og ved 2-3 havde mulighed for at redde point hjem, med det lukkede 9erne for efter 79 minutter.

FC Sydvest havde i forårets opgør mod Marienlyst ganske godt styr på det og førte 1-0 længe, inden Marienlyst overtog styringen og i kraft af gode scoringer afgjorde kampen til egen fordel.

På lørdag er det så Marenlyst igen, i en kamp, der kun har matematisk betydning. Men enhver kamp har egen værdi, og værdifuldt er det slutte godt af. Så hvorfor ikke?

Af Finn Hedegaard

 

 

Share