apr. 19, 2024
Aabk, eller Åbenrå boldklub er oprykker i Jyllandserie 2, efter at de vandt en tæt række i serie 1, i efteråret. Med 28 point for 14 kampe var de to point bedre end Ribe og yderligere to point foran Kolding B og Sønderborg. I foråret 2024 er det blevet til 4 point for oprykkerne via 2-2 i Vejle, 0-2 hjemme mod topholdet Fredericia, samt senest, en 2-1 sejr i Bramming. Det er således et Åbenrå hold der gjort det fortrinligt i de første tre runder.
Det samme kan man ikke sige om FC Sydvest 05 Tønder, der rent resultatmæssigt, ikke har ramt det store og står med et enkelt point, efter tre kampe. Vi skal på ingen måde afvise at vi er lidt presset, før kampen i Åbenrå, hvor intet andet end en sejr kan bruges til noget som helst. Spillemæssigt har det været både godt og skidt. Den defensive del er absolut godkendt, men der mangler lidt succes og lidt mere fart i den offensive del. Vi skal have mere fart i bolden, frem for at holde for meget på den, og det kræver masser af bevægelse uden bold. Får vi den del på plads, så skal målene også nok komme.
Kampen spilles på søndag den 21.april klokken 12.00 på Åbenrå kunststofbane, Vestvejen 25, 6200 Åbenrå.