FC Sydvest mod Ringkøbing gav nulløsning

FC Sydvest mod Ringkøbing gav nulløsning

apr. 13, 2019


Der skal ikke herske tvivl om at FC Sydvest kunne have taget alle tre points med over i ”kvalen” og dermed skabt lidt afstand til de andre klubber de kæmper med om forbliven i 2 division.

Det blev en kamp hvor man så gerne ville, men det udmøntede sig hverken i mål eller flot spil. Til gengæld blev publikum belønnet med en flot fight fra FCS’ spillernes side.

I første halvleg havde FCS to flotte gennembrud i højre side hvor den sidste præcision manglede i den sidste aflevering. Det var Niels Priisholm og Silas Songani der stod for de gennembrud. Også Marco Hansen og Fiton Durguti var også nærgående og deres store løbearbejde var en konstant torn i øjet på Ringkøbing forsvaret.

Samtidig var de dygtige teknikere fra Ringkøbing også nærgående, så at første halvleg endte 0-0 var der ikke noget at sige til.

Anden halvleg blev lidt mere velspillet og der var store chancer til begge hold. Songani fik en stikning fra Lasse Clausen, der endnu en gang spillede en god kamp. Men Songanis skud blev afværget af Ringkøbings forsvar. Og den helt store chance til FCS kom da en tilbagelægning til Ringkøbings målmand førte til et indirekte frispark til FCS inde i straffesparksfeltet. Men skuddet blev afværget. Uha, uha. Hjertet kom også i et vildt galop da Ringkøbing sendte en bold på stolpen nede ved FCS målet.

Resultatet 0-0 var måske lidt misvisende, 2-2 havde sagt noget mere præcist om kampen, som mere var en fight end en smuk fodboldkamp. Det var også vurderingen efter kampen.

Nu venter ”kvalen” hvor de 6 nederste i hver 2. divisions pulje møder hinanden. Så der skal spilles 11 kampe. Første hjemmekamp for FCS skulle være 2. Påskedag.

Vi vi hurtigst muligt vende tilbage med nærmere oplysninger.

Share