sep. 15, 2023
Efter to nederlag i streg, det seneste mod topholdet ASA, dog fuldstændigt uretfærdigt, da 2-2 havde været et bedre billede af en kamp, hvor indstilling og fight var til stede, men et brændt straffespark blev afgørende, skal FC Sydvest 05 Tønder en tur til Kolding, for at komme tilbage på tavlen.
netop Kolding B, var vores første modstander, hjemme i BankParken, da vi i første runde ligeledes tabte 1-3. Den sejr fulgte Kolding op med 2-2 mod Vatanspor og 5-0 hjemme mod Sædding/Guldager. Siden er holdet dog gået pointmæssigt i stå og med tre nederlag i streg ligger de på 7 point, ligesom FC Sydvest 05 Tønder.
Rækken er ved at knække over i to, hvor Herning på 4.pladsen har 11 point for 7 kampe. Lige efter følger netop Kolding og FCS med 7 point for 6 kampe. Vinderen af kampen får dermed kontakt med topholdene, mens taberen må kigge nedad i tabellen. Det er derfor en særdeles vigtig kamp for FC Sydvest 05 Tønder, og vi håber på god opbakning på Mosevej Sportsplads i Kolding, lørdag klokken 11.30.