nov. 9, 2019
Tændingen var stor og spillet var energisk fra start. FC Sydvest dominerede og fighten gav pote allerede i det 6. minut. Jeppe Schultz og Kasper Sørensen stod bag en flot frispilning til Marco Hansen der trak sig fri i straffesparksfeltet. Men en af Dalum’s forsvarere trak “nødbremsen” og straffesparket blev dømt. William Møller eksekvere det sikkert og så stod der 1-0 til FC Sydvest.
Dalum forsøgte at svare igen, men Dalum havde det faktisk svært i dag. Men i et angreb fik de muligheden for skud. Dommeren mente der hånd på bolden i straffesparksfeltet og Mads Raben udlignede til 1-1. Det var i det 22. minut.
Men FC Sydvest lod sig ikke slå ud. De fortsatte med at fighte. Og drengene fik belønningen i det 28. minut. Efter et hjørnespark fumlede Dalum i forsvaret og Jeppe Schultz headede bolden i nettet til føring 2-1. En imponerende fight var lykkedes.
Dalum gik ud til anden halvleg med masser af fart i spillet. De begyndte at få chancer og i det 16. minut gik det galt. Et godt angreb førte til udligning.
Dalum havde herefter en meget stærk periode. De havde flere nærgående forsøg og man sad og frygtede at Dalum ville snuppe sejren. Men langsomt kom FC Sydvest i gang igen. Mere og mere kom drengene frem til Dalum’s ende. Og der blev virkelig fightet. Emil Ankersen drønede ned mod Dalum’s mål og sendte bolden indover. Om Dalum’s højre back syntes han ville belønne FCS’ fight vides ikke. Men han sendte i hvert fald bolden i eget net. 3-2 til FC Sydvest.
Det blev så den sejr FC Sydvest har hungret efter så længe. Fight og indstilling vandt idag. Fantastisk.