Intenst drama mellem FCS og Ringkøbing endte remis

1024 575 FC SYDVEST 05 TØNDER

Stemningen før en kamp er altid lidt anspændt. Trænere og spillere lukker sig inde i sig selv og prøver at gøre sig mentalt parate. 

I dag var cheftræner HH Andreasen lidt på arbejde. Udover taktikken mod Ringkøbing skulle nederlaget mod Dalum viskes væk fra de mentale lag i spillernes sind.

Senere sad sponsorerne klar i loungen. HH taler til sponsorererne. Mere aggressivitet var beskeden fra cheftræneren. Nærkampene skulle vindes. Man vinder selve kampene når man er stærk i nærkampene. HH fortalte endvidere at det behøvede ikke være en køn kamp. For hans skyld kunne det være en grim kamp, bare den blev vundet. Pletten fra Dalum kampen skulle vaskes væk med en sejr.

Op til kampen havde formanden for FC Sydvest, Thorsten Simonsen endnu en nyhed om en ny spiller, som er meget spændende. Det kommer der mere om senere.

Nu sad alle, sponsorer, presse og de vigtigste til en fodboldkamp udover trænere og spillere, tilskuerne, spændt og ventede. Det kunne være den kamp hvor det blev afgjort om FCS skulle være tophold eller det skulle blive ligesom sidste sæson.

Kampen startede med den spænding man kunne forvente. Begge hold hungrede efter sejr. Begge hold bedre end deres placering antydede. 

Men det var Ringkøbing der kom bedst fra duellen i starten. 

Ringkøbing spillede veldisponeret. Et godt angreb resulterede i at Martin Egelund scorede til 1-0 for Ringkøbing i det 5. minut. Og det blev endnu værre i det 9. minut, da Ringkøbings nr. 99 Mikkel Jakobsen scorede et flot mål til 2-0. 

Det føltes som et nyt lavpunkt. Men chokket blev stille og roligt overvundet af FCS. Og i det 20. minut brugte Jonas G. Hansen et hjørnespark til at vise sin evne til at heade. 1-2 hed det nu. Kunne FCS udligne? Svaret blev ja. Et fremragende opspil sendte Marco Hansen afsted i højre side. Marco sender bolden hårdt indover og en Ringkøbing spiller sender venligt bolden i eget net. 2-2.

Første halvleg endte remis. En tilsyneladende katastrofe blev afværget. FCS fik spillet sig ind i kampen.

 

Anden halvleg blev startet med en god følelse. FCS havde fat i spillet og det gav pote allerede i det 47. minut. Kasper Sørensen scorede et flot mål igen efter et hjørnespark. 

 

I det 57. minut førte et flot ping-pong spil mellem William Møller og Silas Songani til at Morten Beck fik en farlig afslutning. Kampen var ekstrem intens på det her tidspunkt. Ringkøbing var også farlige og bestemt ikke slået.

 

Også Silas Songani havde en kæmpe chance i det sidste kvarter. Generelt var FCS farligere. Forsvaret virkede også stærkere som kampen skred frem.

 

På trods af det fik Ringkøbing en løs chance i det 87. minut. 3-3. En noget diskutabelt mål. Et mål der dog blev godkendt.

 

I slutningen var der mange chancer til FCS, men 3-3 blev det.