Jørgen og Flemming trapper ned i FC Sydvest 05 Tønder

Jørgen og Flemming trapper ned i FC Sydvest 05 Tønder

apr. 13, 2020


Efter at have meldt sig på banen for 2 år siden med deres store netværk og kompetencer har sportchefs-duoen Jørgen Kristensen og Flemming Jordt valgt at stoppe, så der kan gives plads til nye kræfter og ideer i det sportslige udvalg i FC Sydvest 05 Tønder.

Da vi trådte til var der tale om en midlertidig løsning for at hjælpe klubben og bestyrelsen på daværende tidspunkt. Derfor er vi glade for, at kunne se missionen er lykkedes, da der i dag er mange frivillige til at løfte opgaven FC Sydvest 05 Tønder. Stor hjælpsomhed og stort engagement er kendetegnende for FC Sydvest 05 Tønder igen og vi er helt trygge ved at ”aflevere” stafetten videre til de nye medlemmer af sportsudvalget, udtaler Jørgen Kristensen og Flemming Jordt.

 

Fra FC Sydvest 05 Tønders side vil vi gerne takke Jørgen og Flemming for den enestående indsats de har ydet igennem de sidste par år og er dem taknemmelige for at de trådte til da deres hjælp var påkrævet. Nu glæder vi os til at se dem som fans i BankParken, når der igen må spilles fodbold i Danmark, udtaler formand Thorsten Simonsen.

 

Ny sportschef i FC Sydvest 05 Tønder er Allan Tornøe Andersen, som blev valgt ind i bestyrelsen på seneste generalforsamling.

Af Formand, Thorsten Simonsen

Arkivfoto fra besøg i EFB

Share