Kasper Tiedemann, Marco Hansen og Lasse Clausen forbliver i FC Sydvest

Kasper Tiedemann, Marco Hansen og Lasse Clausen forbliver i FC Sydvest

jul. 8, 2019


De 3 ovennævnte spillere er lokale spillere fra området der har valgt at blive i FC Sydvest. Og det er mere end glædeligt. De 3 spillere er indbegrebet af alle de gode værdier FC Sydvest står for.

Marco Hansen og Lasse Clausen kommer fra Tønder SF og de har bidraget til klubben på allerbedste vis. Marco er en erfaren offensiv spiller der er villig til at tage ansvar når det virkelig gælder. Udover at han scorer adskillige mål, så er han chanceskabende. Han er samtidig en af de spillere der sætter gode værdier højt og det smitter af på hans medspillere.

Lasse er en ung spiller der i den forgangne sæson for alvor har bidt sig fast på divisionsholdet. Man har næsten kunnet se fra kamp til kamp, hvordan han har udviklet sig. Han spiller med ro og omtanke. Han skiller sig af med boldene fornuftigt næsten hver eneste gang og er blevet meget vigtig på FCS’ midtbane. Han sætter ligesom Marco de gode værdier i klubben højt.

Kasper Tiedemann er en dygtig målmand der indgyder respekt hos mod- og medspillere. Han styrer sit forsvar med en ro der er sjælden for en målmand. Modsat mange andre målmænd råber han ikke så meget. Til gengæld lytter man, når han så åbner munden. Udenfor banen er Kasper ligeså vigtig. Hans gode humør og imødekommenhed samler spillerne. Han er også fra lokalområdet.

Det var en begejstret sportschef Flemming Jordt der frigav nyheden om at de to erfarne kulturbærende spillere sammen med den unge midtbanekomet havde forlænget til sommeren 2020. At 3 lokale spillere således vælger at forblive i FCS er en kæmpegevinst for FC Sydvest.

Share