Lad os slutte af med manér

Lad os slutte af med manér

jun. 4, 2021


At FC Sydvest 05 Tønder er rykket ned og har mistet sin divisionsstatus for en tid kan vi ikke gøre noget ved. Sådan er det.

Men derfor kan man jo godt gøre arbejdet færdigt og sørge for en sportslig korrekt afslutning på turneringen.

Efter den positive oplevelse i BankParken i lørdags med sejren over Holstebro venter en udekamp mod århusianske Brabrand, og det kunne jo være rart at slutte af med ”en double” i form af endnu en sejr.

Brabrand er stadig med i den kreds, der hvis det flasker sig kan sikre en plads i den kommende 1. division (landets tredjebedste række), og selvfølgelig vil de have mere motivation end FC Sydvest.

Men vort hold bør vise moral og kæmpe med alt, hvad der er at kæmpe med, og for en stor del af truppen er det farvel og tak for denne gang, og derfor er det jo passende at slutte med værdighed

Af Finn Hedegaard

 

 

Share