okt. 17, 2020
FC Sydvest 05 Tønder gik over stregen.
Hvornår har Lasse Clausen sidst scoret et mål ? Og hvornår et afgørende et ? Svaret blæser i vinden, men vigtigt var det i hvert fald, at han gjorde det lørdag eftermiddag på Holbæk Stadion i de sidste minutter af kampen, for det betød, at køreturen over Sjælland til Sønderjylland må have været præget af sejrshumør.
FC Sydvest vandt 3-2 efter at have været foran med både 1-0 og 2-1 ved scoringer af Martin Egelund og Ardit Murati , og derfor var Lasses sejrsmål so meget mere værdifuldt efter, at Holbæk havde udlignet efter 80 minutter.
FC Sydvest 05 Tønder gik ikke overstregen, men kom over stregen, og alfa og omega i denne sæson er, at man kan se fire hold under sig.
Det kan man nu, og de må gerne ligge længere nede i dyndet, når vi har slået Brabrand på lørdag.
Muligt? Ja, for vi har holdet og fællesskabet.
Af Finn Hedegaard