Lokalopgør i morgen, fredag i BankParken

Lokalopgør i morgen, fredag i BankParken

aug. 18, 2021


Når FC Sydvest 05 Tønder i morgen, fredag tager imod Varde på BankParken, er det vel det nærmeste vi kommer et lokalopgør. Dog skal det siges, at der ikke har været mange opgør mellem de to hold i de sidste mange år.

Træner Jes Bekke er før fredagens opgør  både realistisk og forsigtig optimist

“Det er vel et fifty-fifty opgør, set på forhånd, mellem to mandskaber der er under opbygning. Men jeg vil da godt sige, at på hjemmebane og med opbakning i ryggen er det ikke utænkeligt, at vi kan opnå sæsonens første sejr”.

Jes Bekke synes, at der er ved at tegne sig et billede af et hold, der nok skal kunne gøre sig gældende over tid, når holdet er blevet bedre sammenspillet og har fundet sin rytme.

Han hæfter sig blandt andet ved at holdet er kommet til flere chancer, og så må andre end Emil Sand da gerne prikke eller sparke bolden i mål.

Varde er kommet fra land med en sejr og et nederlag og er i Jes Bekkes optik et hold med unge talenter, som dog har mistet en del rutinerede støtter i sommer.

En sejr fredag vil betyde 3 kampe og 5 points, et fint resultat. Utopisk ? Nej, men selvfølgelig med den optimisme, et hjemmehold bør være født med.

Af Finn Hedegaard

 

 

Share