jul. 5, 2021
Her midt i Danmarks fodboldfeber er der jo ikke så meget fokus på den hjemlige fodbold, som den udfolder sig i FC Sydvest 05 Tønder.
Faktisk ligger det lige nu stille og spillerne ferierer.
Men vi ved, at FC Sydvest starter træningen til sæsonen i Danmarksserien d. 12. juli i Bredebro. Vi ved også at turneringen skydes i gang i den første weekend i august. Og det sker i BankParken fredag d. 6. august kl. 18 mod B 1913. Det er ikke det eneste odenseanske hold i rækken. Nej, der er 5 hold fra Odense: Udover B 1913, er det B 1909, OKS, Marienlyst, og Tarup/Pårup. Sfb/Oure møder vi også igen, mens Hedensted, Varde og Aarhus Fremad 2 bliver de øvrige jyske modstandere
Vi ved ligeledes, at FC Sydvest satser på hurtig tilbagevenden til divisionen, og at der er aftaler med en del spillere.
Men vi ved ikke hvor mange af de ” gamle” FC Sydvestspillere der tropper op under Jes Bekkes ledelse,, og vi ved heller ikke præcist, hvilke hold vi kommer til at møde i den nye sæson,
Vi ed at der arbejdes intenst på de indre linjer på at skabe de bedst mulige forhold for kommunens flagskib.
Vi vender tilbage når der er mere konkrete oplysninger.
Fortsat god sommer.
Af Finn Hedegaard
Arkivfoto Flemming Andersen