Nederlag til en meget stærk modstander

Nederlag til en meget stærk modstander

maj. 30, 2022


FC Sydvest 05 Tønder kom til Svendborg for en møde duksen SfB Oure fredag aften, og holdet gjorde en fin indsats i 1. halvleg, hvor holdet formåede at komme foran med 1-0 ved en scoring af Morten Snabe. Men SfB Oure svarede hurtigt igen, og ved hjælp af et par flotte mål nåede de at ændre stillingen i deres favør til 3-1 inden pausen, og i 2. halvleg øgede de til både 4 og 5-1 inden kampen blev fløjtet af.

“Vi må erkende at vi var oppe mod en meget stærk modstander, som vandt fuldt fortjent og er den rigtige oprykker til 3. division”, erkender cheftræner Kasper Sørensen efter kampen

“Vi gør det bedste vi kan og får spillet noget god fodbold, men det er ikke nok mod en modstander, som modsat os har beholdt det meste af truppen fra sidste sæson og derved har både rutine og erfaring på deres side”.

Kasper Sørensen er dog ikke mere slået ud, end at hans hold vil kæmpe for den matematiske chance, der er for overlevelse, men dog også er så realistisk, at nedrykning er taget i betragtning, og her håber Kasper på, at han kan beholde den trup, han har nu.

“For så ser jeg med fortrøstning på fremtiden for FCS”, siger Kasper Sørensen.

Af Finn Hedegaard

 

Share