Ny chance, ny træner, ny sejr? FCS tager imod rækkens duks, Århus Fremad

Ny chance, ny træner, ny sejr? FCS tager imod rækkens duks, Århus Fremad

okt. 26, 2019


Efter 3 klare nederlag hungrer FC Sydvest efter en sejr. Og det selvom man godt ved at det var har været den nye sæsons bedste hold i rækken, Århus Fremad, man møder.

Århus Fremad har først og fremmest haft en fremragende sæson pga. deres forsvar. Indtil nu har de kun lukket 6 mål ind. Og når de spiller har de en usædvanlig ro i de bagerste rækker. De har ikke noget imod at lade modstanderne komme til sig. Så meget stoler de på deres forsvar. Og med det sagt, så er det selvfølgelig ikke sådan at deres angreb så er dårligt i forhold til. Nej de laver de nødvendige mål. De har scoret 24 gange, hvilket er fornemt. Pointen er at det er et rimeligt komplet hold.

Modsat har FC Sydvest haft 3 ubehagelige nederlag i træk. De 3 kampe har givet en målscore på 1-11. Så der er en del der skal indhentes nu. Drengene havde lige kæmpet sig over midten af tabellen og nu ligger de så tredjesidst.

Hvad skal man stille op? I Hans Henrik Andreasen har man hidtil haft en meget professionel træner, der ved hvad der kræves på allerhøjeste plan. I den meget fine artikel som Jydske Vestkysten skrev, så kan der på trods af det være brug for en forandring. Og denne forandring kom så i denne uge, Hvor FC Sydvest i mindelighed stoppede samarbejdet med Hans Henrik Andreasen og hentede Kim Munch ind. Det bliver 3 spændende kampe at følge i resten af efterårssæsonen. Kim Munch har med stor succes arbejdet med FC Sydvest før. Så vi glæder os alle sammen til kampen i dag og resten af efterårssæsonen.

Der er ingen tvivl om at det store spørgsmål er om FCS kan dirke Århus Fremads forsvar op. Det kræver en skarp taktik, hvis det skal lykkes. Samtidig skal spillerne finde tilbage til vinderinstinktet, som de hele tiden har haft, men ikke vist på det sidste. Vi ved godt at det mentale hos elite sportsfolk er en hårfin balance, men vi er sikre på at de sammen med trænerne nok skal finde den balance. En anden ting vi også ved, er at holdet er bedre end den aktuelle placering.

Så kom og støt vores drenge i dag. De har behov for os. Vi skal hjælpe dem med at kæmpe sig væk fra bunden igen.

Og det foregår på Bankparken Tønder kl. 14.00. Husk paraply og varmt tøj. Der er lovet regn og blæst. Så det kan alene af den grund blive en lidt anderledes kamp.

Share