På søndag er vi klogere på FC Sydvest 05 Tønders juleferie

På søndag er vi klogere på FC Sydvest 05 Tønders juleferie

nov. 20, 2020


FC Sydvest møder bundholdet Holstebro på udebane.

En lang efterårssæson lakker mod enden i 2. division, og for FC Sydvest slutter denne del på søndag, hvor holdet på udebane møder bundholdet  Holstebro, og med den styrke FC Sydvest har vist, bør holdet være favorit.

Det er ikke ganske overraskende, at det er ny-oprykkede hold som Svendborg/Oure og Holstebro, der har fået det sværest i den mega stærke 2. division anno 2020.

Holstebro har klaret sig dårligst af alle og har faktisk kun fået 5 points i høstkassen, og det er blandt andet sket med en 4-1 sejr over Svendborg, men den går helt tilbage til september, så der har været langt mellem snapsene i Holstebro.

Et Holstebro- nederlag på søndag gør, at de fleste bookmakere vil dømme dem som klare nedrykkere, mens FC Sydvest 05 Tønder med en sejr fremadrettet vil få dejlig arbejdsro og en god og velfortjent juleferie, inden det går løs igen i marts 2021.

Lad os trykke tommelfingre for en sejr på søndag; det vil gøre hele efterårssæsonen så perfekt, bortset fra den corona-uro som ramte Nordjylland og dele af efterårets kampafvikling.

Af Finn Hedegaard

Arkivfoto Flemming Andersen

 

 

Share