aug. 19, 2022
Igennem de sidste år har det sportslige ikke gået den helt rigtige vej for FC Sydvest 05 Tønder. Dette er ærgerligt, men også en konsekvens af den økonomiske oprustning der har været i de højere rækker i dansk fodbold kombineret med en geografisk udfordret placering.
Skønt 2. division er blevet vekslet til en øjeblikkelig 1. plads i Jyllandsserien 1, står FC Sydvest 05 Tønder dog stærkere nu end i mange år. Et godt talentfuld, men også ungt hold i med en lokal forankring både inden- og udenfor banen er klar på at fastholde en plads i den sjove ende af tabellen af Jyllandsserien.
Et stærkt samarbejde med både moderklubber samt omegnsklubber gør nu at FC Sydvest 05 Tønder, ikke kun har et jyllandsseriehold, men også serie 2 herrer samt flere ungdomshold fra U14 til U19 på både pige- og drengesiden. Dette er yderst glædeligt, da vi fortsat gerne vil være hele kommunes hold, men vi ønsket også at dyrke fødekæden af dygtige fodboldspillere til fremtiden.
Samtidig har vi formået at fastholde en usædvanlig flot og bred sponsoropbakning igennem både Corona, men også selvom vi jo desværre rykkede ned. Det er vi meget taknemmelige og ydmyge over. Dette har skabt et solidt økonomisk fundament for den videre færd for FC Sydvest 05 Tønder.
Dette ændrede fokus på det sportslige gør dog også, at vi søger nye kræfter til bestyrelsen, der vil brænde igennem lige netop indenfor disse områder. Nogle bestyrelsesmedlemmer ønsker at stoppe ved næste generalforsamling og den fremtidige bestyrelsessammensætning skal afspejle vores nuværende fokuspunkter. Derfor er vi på udkig efter kandidater, der ønsker at være med på denne spændende rejse. Vi håber derfor at kandidater, der kunne have interesse i at være en del af hele Tønder Kommunes fodboldflagskib, vil tage fat i en fra bestyrelsen inden vores generalforsamling onsdag d. 12/10 i Bredebro Idrætscenter.
For yderligere kommentarer kan formand, Thorsten Simonsen kontaktes på tlf. 4033 8526.