mar. 28, 2022
Det var top mod bund, da FC Sydvest og Svendborg/Oure, lørdag krydsede klinger i et fremragende fodboldvejr.
Kampen blev en intens affære, hvor begge hold viste fine takter.
Vi spurgte efter kampen cheftræner, Kasper Sørensen, hvad han synes om kampen?:
”Jamen først og fremmest er vi skuffede over resultatet. Der var ikke nogen ting vi var overraskede over, i forhold til hvad Oure ville komme med og måden de spiller på.
Jeg synes egentligt vi læste dem rigtig godt, og med lidt held og dygtighed til sidst, kunne vi også have stået med minimum det ene point”.
Da der stod 80 minutter på tiden, var stillingen 1-1, men Svendborg/Oure scorede to hurtige mål til sidst, som punkterede kampen.
Kasper fortæller endvidere:
”Det ærgrer mig enormt meget at vi ikke udnytter vores omstillinger bedre, især efter vores scoring til 1-1, hvor vi har to gode muligheder til at straffe dem. Selvom vi spillede mod et stærkt Oure hold, ville vi gerne have haft mere ro på bolden. Men det skal nok komme, hvis vi fortsætter med samme energi og tro på tingene,” lyder det altså fra en optimistisk cheftræner.
Svendborg/Oure topper fortsat helt suverænt rækken, men FC Sydvest stadig ligger i den tunge ende.
Udover Hedensted endte det også uden pointhøst for rækkens øvrige bund.
Næste modstander er på udebane, hvor turen går til Riisvangen i Århus. Her venter Århus Fremad på lørdag, som altid plejer at være en kamp værd at se.
Vi håber at Sydvest spillerne er mindst lige så klar til næste weekend, for så skal der nok komme point på tavlen.
Kampen i tal:
Stillinger og resultater (dbu.dk)