mar. 23, 2023
En lang vinter lakker mod enden, en vinter, der for FC Sydvest 05 Tønders trup i Jyllandsserien har været fokuseret på at forberede sig til den spændende forårssæson, der for puljevinderens vedkommende ender med direkte oprykning til Danmarksserien.
FC Sydvest får i dette forårs 14 kampe gensyn med mange af de hold, som man var oppe imod i efteråret, og målt ud fra den alen kan man se frem til mange spændende og jævnbyrdige opgør.
I efterårets kampe var der mange uafgjorte resultater og kampe , der blev vundet og tabt med en enkelt ”pind”. Dette kan fint ske igen.
Første modstander på udebane på søndag kl. 12.00 er SGI, der står for Sædding Guldager , og da de blev nr. 2 i efteråret har de 2 points med over, hvor FC Sydvest har 0. Esbjerg FB har et forspring på 3 points i forhold til FC Sydvest.
Dette 0 må gerne slettes på søndag.
Men hvad siger FC Sydvests cheftræner, Kasper Sørensen. Er FCS klar ?
– “Ja, det synes jeg. Vi har haft en god lang optakt til turneringen, og nu glæder vi os bare til at komme rigtigt i gang” siger Kasper Sørensen, der lige har et par spillere der skal testes op til kampen. – “Jeg synes også, at vi kender vore modstandere ganske godt, og ved at det er et stærkt og rutineret hold, vi er oppe imod”
Cheftræner Kasper Sørensen glæder sig over at have en stor og god trup at råde over, så skulle der være en enkelt spiller, der ikke er helt klar, er der en kvalificeret spiller, som gerne vil banen.
//Finn Hedegaard