jul. 3, 2019
Spekulationerne om cheftræner Hans Henrik Andreasen bliver i FC Sydvest og om der bliver
gjort endnu mere for at fodboldspillerne i FC Sydvest kan få optimale betingelser
træningsmæssigt er nu afklaret.
Det var en glad og forventningsfuld formand for FC Sydvest der kunne præsentere træner
teamet for den kommende sæson. Thorsten Simonsen er sammen med øvrige bestyrelse glad
for at man har kunnet beholde Hans Henrik Andreasen og endda tilføje to nye til træner teamet.
Cheftræner Hans Henrik Andreasen har forlænget sin kontrakt med FCS. Hans store erfaring
som spiller og siden som træner giver FCS de bedste betingelser for om muligt at klare sig
endnu bedre end i den forgangne sæson.
Peter Randbo Jepsen fortsætter som assistent træner. Han har et dybt kendskab til klubber og
spillere lokalt. Han er et uvurderligt aktiv for klubben.
Ny i træner teamet er Morten Thuelsen Hansen. Han kommer fra Skærbæk og har stor træner
erfaring. Udover det har han arbejdet 16 år som fysioterapeut. Han kommer til at fungere som
målmandstræner.
Endelig kommer Chris Nielsen også til. Chris kommer fra Løgumkloster og han er også
fysioterapeut. Hans indblik i træning og hvordan man holder sig i god form, kommer til at betyde
meget for FCS.
At træner teamet er på plads betyder også at klubben nu kan koncentrere sig om at de sidste
brikker kan falde på plads inden starten på den nye sæson.
På billedet forsiden er det fra venstre cheftræner Hans Henrik Andreassen, assistenttræner Peter Randbo Jepsen, træner Chris Nielsen, målmandstræner Morten Thuelsen Hansen og endelig formand for FC Sydvest, Thorsten Simonsen