sep. 2, 2021
Årets udgave af Danmarksserien gruppe 3 indeholder virkelig mange fynske hold, og de fleste har domicil i Odense eller i nærmeste omegn.
Et af disse hold er Tarup-Pårup, som kommer på besøg i BankParken på fredag med kampstart kl. 18.
Noget tyder på en meget stor jævnbyrdighed i årets turnering, og Tarup-Pårup er et af de stabile hold, der må regnes som en meget kompetent modstander til FC Sydvest 05 Tønder, og begge hold har da også lige mange points, nemlig 5.
Så det bliver igen en 50-50 kamp, hvor vi kun kan håbe på, at hjemmebanen giver den fordel, der skaffede 3 points mod Varde for 2 uger siden.
Det samme må gerne ske i morgen aften.
Af Finn Hedegaard
Arkivfoto Flemming Andersen