sep. 27, 2023
I weekenden var FC Sydvest 05 Tønder en tur i Århus for at møde Århus 1900. Det kom der desværre ingen point ud af. FC Sydvest leverede ellers en lige kamp langt hen af vejen, men et gult kort til FCS blev udnyttet af hjemmeholdet, der bragte sig foran 1-0 efter 35 minutter. Efter pausen holdt stillingen i lang tid, men endnu et gult kort efter 58 minutter og et efter 70 minutter, betød at holdet spillede i undertal i omkring 20 minutter. Efter 80 minutter bragte Århus sig så foran 2-0, lige før FCS blev fuldtallige igen. Mål i 84. og 87.minut forseglede nederlaget på 4-0, selvom vi altså var med i kampen i 80 minutter.
Tirsdag aften gik turen igen til Århus og denne gang ventede Vatanspor og det blev en dramatisk affære. Første halvleg endte uden scoringer, men med et hjemmehold der viste sig farlige på omstillinger. Ni minutter efterpausen kom kampens første gule kort, da Danny Janezcek bliver fældet i en omstilling. Lidt senere er Victor Korff tæt på med et skud, der dog går over målet.
Efter 70 minutter prøver Danny lykken med en afslutning, der rettes af, af en forsvarsspiller og går i mål til 0-1 til FCS. Bare tre minutter senere får Vatanspor dog udlignet til 1-1 på et hovedstød. Men det var ikke slut, for bare 4 minutter senere går Alen Merusic til baglinien, hvorfra han finder Huseyin Øzcan, der sender FCS foran med 1-2.
Så kom dommeren ellers i fokus og med gule kort til Mikkel Neesen (78), Huseyin Øzcan (89) og Keenan Vatric (91) var FC Sydvest udfordret i resten af kampen. Vatanspor var da også tæt på, med en stor chance, med FCS red stormen af og kunne sætte tre livsnødvendige point på kontoen.
Vi har bestemt fået mange gule kort i de seneste kampe, men omvendt er spillerne også blevet bedt om at vise noget gejst på banen. Så det er lidt om at finde det rette tændingsniveau. Vi vil nu helst se et toptændt FCS og så må vi tage de gule kort med der kommer.