Forårets første nederlag kom mod FC Jammerbugt

Forårets første nederlag kom mod FC Jammerbugt

mar. 23, 2019


Efter to flotte sejre måtte FC Sydvest bide i græsset. Og det var faktisk rent bogstaveligt. Det var nemlig holdets første kamp på græs. FC Jammerbugt havde derimod været på græs i et stykke tid. Inden kampen var det da også en af de ting der bekymrede trænerteamet for FC Sydvest. Vores hold har indtil videre kun spillet på kunstgræs.

    Kampen blev da heller ikke på noget tidspunkt flot spillet.Det blev mere en indædt fight hvor det polerede fodbold blev lagt lidt på hylden. Banen var dog ikke så slem som frygtet. Assistenttræner Peter Randbo Jepsen mente at banen var OK efter årstiden. Men FC Jammerbugt udnyttede trods alt at de havde været længere på græs. Dog havde FC Sydvest et par gode chancer i starten af kampen, men det blev ved chancer

    Den indædte fight om midtbanen fortsatte i anden halvleg. Og der var ikke mange direkte chancer. Der blev i det hele taget gået hårdt til den fra begge sider.Den hårde fight på midtbanen førte i det 63. minut til at Silas Songani lavede et groft frispark der efter noget betænkningstid fra dommeren blev takseret til advarsel og udvisning (Da det var Silas’ anden advarsel). Og fire minutter senere havde FC Jammerbugt et frispark lige uden for straffesparksfeltet. Et godt spark blev først afværget, men noget tilfældigt på topposten scorede Morten Thomsen fra hjemmeholdet.

    Herefter prøvede FCSV at presse på, og i det 85. minut havde Marco Hansen et flot flugtskud der nær havde overrasket FC Jammerbugt’s målmand. Det er dog også svært at presse på med en mand i undertal. Så FCSV måtte trods en fighter indsats gå fra banen som tabere. Indtrykket bagefter var en jævnbyrdig affære hvor det ligeså kunne have givet points.

    Næste kamp bliver på hjemmebane lørdag d. 30/3 kl. 15.00. Kom endelig og se. På trods af nederlaget har holdet vist vilje og fremgang. De er værd at følge.

Share