dec. 29, 2019
Den tidligere superliga- og u21 landsholdsspiller Morten Beck forlænger aftalen med FC Sydvest 05 Tønder til 31/12-20.
Morten Beck nåede desværre kun at få et par kampe inden han blev skadet i efteråret. I de få kampe nåede han dog at vise noget af det der tidligere har givet ham både superligakampe og ungdomslandskampe på CV’et. Derfor var det rigtig ærgerligt at han blev skadet så tidligt på sæsonen.
Det resterende efterår er derfor gået med at fået Morten gjort klar til foråret og begge parter er derfor glade for at fortsætte samarbejdet i 2020.
For FC Sydvest 05 Tønder er det glædeligt at vi kan fastholde dygtige spillere hos os og at det så er endnu en lokal knægt gør det bare endnu bedre.
Nu glæder Morten sig ligesom resten af truppen til at starte op i januar, så pladsen i tabellen kan blive ændret i positiv retning.
For yderligere spørgsmål, kontakt Thorsten Simonsen, 4033 8526