FC Sydvest 05 Tønder indgår aftale med Mathias Maibøll Andersen

FC Sydvest 05 Tønder indgår aftale med Mathias Maibøll Andersen

jul. 22, 2021


FC Sydvest har indgået en aftale med den centrale midtbanespiller, Mathias Maibøll Andersen.
Mathias har en fortid i FC Sønderborg og senest SC Weiche Flensburg 08. Mathias er til daglig bosiddende i Sønderborg.

Mathias Maibøll Andersen udtaler:
“Jeg glæder mig utrolig meget til at være en del af FC Sydvest 05 Tønder. Efter 2 år i udlandet, hvor det første år forløb væsentlig bedre, hvis vi udelukkende ser på mængden af spilletid. Der var derfor behov for at vende ”hjem”, da spilletiden er vigtigst for mig. Det er vigtigt for mig at pointere, at jeg både som spiller og person har lært meget af de to år, hvor jeg også må konstatere, at den tyske fodboldkultur er markant anderledes end den danske kultur, hvilket har været en fed oplevelse. Jeg har længe haft kendskab til FC Sydvest 05 Tønder og ved, at det er en klub med ambitioner, en seriøs tilgang til fodbold og et setup, der tiltaler mig som spiller.
Endvidere er det også nogle af de værdier, som jeg personligt går ind i samarbejdet med og som forhåbentligt kan udvikle mig som spiller. Jeg glæder mig til sæsonen for alvor går i gang, og håber på en succesfuld sæson, både personligt og for klubben”.

Sportschef Carsten Jørgensen udtaler:
“Mathias er en stærk teknisk spiller med en stærk pasningsfod. Han kommer med en ydmyg tilgang til hans fodbold, samtidig med han er bevidst om egne evner. Han kommer helt sikkert til at indgå i gode offensive og defensive relationer med de øvrige spillere. Jeg har en forventning om at han bidrager til kvaliteten ved træning og kampe.
FC Sydvest 05 Tønder byder velkommen til Mathias, og håber på et lang og succesrigt sammenarbejde”.

Evt. spørgsmål rettes til sportschef, Carsten Jørgensen T: 2120 6803 M: carsten.jorgensen@fcsydvest.dk

 

Share