FC Sydvest 05 Tønder indgår aftale med Fiton Durguti

FC Sydvest 05 Tønder indgår aftale med Fiton Durguti

feb. 9, 2022


FC Sydvest 05 Tønder har indgået en aftale med klubbens tidligere angriber, Fiton Durguti.
Fiton er hentet i Tarup/Paarup IF, som til dagligt optræder i samme DS pulje som FC Sydvest. Aftalen med Fiton løber for hele 2022.

Fiton Durguti udtaler:
“Jeg ser frem til igen at være en del af FC Sydvest 05 Tønder. Efter den første henvendelse og en betænkningstid, så var jeg ikke i tvivl om at det var den rigtige udfordring for mig. Jeg havde andre muligheder end FC Sydvest, men det var alligevel min tilknytning til klubben
der trak i mig. Jeg vil, sammen med min holdkammerater, arbejde hårdt for at vi overlever i rækken. Det fortjener klubben og de fine forhold på BankParken virkelig”.

Sportschef Carsten Jørgensen udtaler:
“Fiton har fra starten af været vores 1. prioritet som angriber, derfor er det også selvsagt en fornøjelse at han har valgt FC Sydvest 05 Tønder som hans nye klub. Fiton besidder en fysik der kan være en stor mundfuld for de fleste forsvarsspillere. Ud over hans åbenlyse
kompetencer i duelspillet, så har Fiton en fin fart og en arbejdsom indstilling. Han er som type en der altid giver sig 100 procent, om det er kamp eller træning. 
Jeg forventer at se en spiller der går forrest, og viser vejen for de unge spillere i truppen. Samtidig har jeg også en stor tro på at han får gang i målkontoen.
FC Sydvest 05 Tønder byder velkommen til Fiton, og håber på et lang og succesrigt sammenarbejde”.

Evt. spørgsmål rettes til sportschef Carsten Jørgensen.
carsten.jorgensen@fcsydvest.dk
21206803

Share