FC Sydvest drager mod Esbjerg

FC Sydvest drager mod Esbjerg

maj. 15, 2023


Tirsdag aften drager FC Sydvest 05 Tønder mod Esbjerg, for at møde EFB’s divisionsreserver, EFB 2. EFB er et hold der har spillet mange lige kampe. faktisk er kun 0-4 hjemmebanenederlaget til Bredballe i runde 3, endt med ikke at være snæver. EFB der sluttede foran FCS i efteråret, har lige som os, blot tabt 2 kampe. de har også vundet 2, mens hele 4 kampe er endt uden en vinder. I det omvendte opgør på kunststofbanen i Tønder endte det 1-1 efter at gæsterne udlignede dybt inde i overtiden. Efter tre uafgjorte i træk har Esbjerg senest tabt i Horsens og vundet i Kolding. Esbjergs to nederlag er begge fundet sted på egen bane.

FC Sydvest 05 Tønder skal have kigget på det defensive, efter at have lukket 8 mål ind i de seneste to kampe, begge i BankParken. Der skal også kigges på at gule kort skal undgåes, efter at holdet gik helt ned i de 20 minutter man var i undertal mod SGI. Og ellers skal vi bare have det sprudlende spil tilbage på Kunststofbane 5 i Esbjerg, så vi forhåbentlig kan få 3 point på kontoen og fortsat presse de to tophold. FCS er et meget ungt hold og der vil komme dårlige præstationer, det er kun logisk. Tirsdag klokken 19.15 står det igen 0-0, så det er bare op med hovederne og giv den fuld gas.

Share