Ny sæson starter i BankParken på fredag

Ny sæson starter i BankParken på fredag

aug. 9, 2023


På Fredag klokken 19.00 starter efterårssæsonen for FC Sydvest 05 Tønder, og modstanderen er en gammel bekendt, Kolding Boldklub der har hjemme på Mosevej i Kolding. FC Sydvest 05 Tønder og Kolding Boldklub er gamle bekendte fra tiden i 2.division og på fredag mødes vi igen, denne gang i Jyllandserie 1.

Kolding B vandt deres række i Jyllandserie 2, ret klart med 30 point, for 9 sejre, 3 uafgjorte og 2 nederlag. De 30 point var 4 flere end nummer to i rækken og dermed kunne koldingenserne fejre at de var rykket op i Jyllandserie 1, hvor FC Sydvest med det yderste af neglene klarede skærene med en 5.plads for 22 point.

Det er dermed en yderst vigtig kamp for FC Sydvest, fredag aften, hvor vi med en sejr kan komme godt i gang med efterårssæsonen. En god start er vigtig for holdet, da vi naturligvis gerne vil spille i Jyllandserie 1 efter vinterferien igen. Dette kræver at vi igen slutter i top 5, så et velopfyldt og stemningsfyldt BankParken kunne være til stor hjælp.

Vi ses i BankParken, på fredag kl.19.00.

Share