Alt eller intet, nu på lørdag

Alt eller intet, nu på lørdag

nov. 2, 2023


Så skal det endelige slag slåes. FC sydvest 05 Tønder møder nummer to fra Jyllandserie 2, Give Fremad på kunstgræsbanen i Tønder. Der spilles kun denne ene kamp og der skal findes en vinder, der i foråret skal spille med i oprykningsgruppen, Jyllandserie 1. Taberen skal spille om at undgå nedrykning til til serie 1, i Jyllandserie 2.

Der er dermed lagt op til et brag af en kamp for FC Sydvest 05 Tønder, der de senere sæsoner har oplevet en rutsjetur fra 2.division, ned gennem Danmarkserien og nu skal der altså spilles om overlevelse i den bedste halvdel af Jyllandserien, på lørdag klokken 15.00 mod Give Fremad.

Formand Hans Pilegaard udtaler før kampen: “Vi har tillid til drengene og håber og tror at de klarer det på banen. Fra bestyrelsens side vil vi uanset hvordan det går på lørdag, fortsætte vores vision om snarrest at nå Danmarksserien. Vi er parate til at udvikle vores træningsmiljø, faciliteter samt spillestil. Derudover er der truffet aftale med den sportslige ledelse om at de, træner og sportschef, forlænger kontrakterne. Vi tror at hvis vi skal tiltrække og fastholde nuværende og kommende spillere, så skal vi optimere, udvikle og forbedre på disse parametre, og det er vi parate til”.

Share