Det var top mod bund, der lørdag krydsede klinger, da vores Danmarksserie kollega Odense Kammeraternes Sportsklub var på besøg, på BankParken i Tønder.
Inden lørdagens kamp lå OKS således med i toppen, som nummer 3, med 23 point efter 12 kampe, FC Sydvest lå nummer 8 med 11 point efter 12 kampe.
I lørdagens kamp var der dog ikke den store forskel at spore. Hos Sønderjyderne var der et par enkelte ændringer i startopstillingen, da Christian Degn og Kasper Nissen, desværre måtte melde fra pga. skader.
Overtager i startopstillingen blev derfor den unge lokale anfører for serie 1, Marius Møller, og topscoren, ligeledes fra serie 1, Mahir Dzankovic.
Det betød at man stillede op som følger:
Kasper Tiedemann på mål.
Fire mand i bagkæden bestående af Morten Snabe, Rasmus Hoeg, Mathias Therkelsen og Magnus Nikolajsen.
På midtbanen spillede Morten Beck, Marius Møller, Mathias Andersen og Kasper Vejrup fra kampens start.
Helt fremme Emil Sand og Mahir Dzankovic.
På bænken sad Lukas Poulsen, Magnus Schmøkel, Villads Møller og Lucio Campora.
Kampens indledning bød på to afventende hold, der virkede til at se hinanden an, på den noget tunge bane. Det var dog Sydvest der kunne skrive de største chancer på papiret. Især Mahir Dzankovic og Morten Beck var en stor trussel, ligesom Mathias Andersens hårde dybleløb, gjorde ondt på OKS.
Presset på OKS mundende i det 20. minut ud i en scoring til 1-0 af Morten Beck, efter en ripost fra Mathias Andersens skud.
Lidt efter havde Mahir Dzankovic muligheden for at bringe hjemmeholdet på 2-0, men overliggeren var i vejen.
I stedet kunne OKS udligne til 1-1 efter en dødbold og lidt klumpspil.
Udover en stor redning på stregen af vores egen Morten Snabe stod der FC Sydvest på de store chancer, og noget skuffende måtte Sydvest tage til takke med 1-1 til pausen.
Efter pausen og i den resterende 2. halvleg var kampbilledet stort set det samme.
FC Sydvest med de klart største chancer, dog med manglende effektivitet foran målet.
I stedet for at være foran 2-1 eller 3-1, var man lige pludselig bagud med 1-2, da Rasmus Hoeg glider nede bagved og OKS’ angriber står det rigtige sted.
FC Sydvest fortsatte den store fight og skabte stadig chancer til både at udligne og komme foran, men ind ville bolden altså ikke.
Til sidst lukker og slukker OKS kampen, efter et velspillet angreb, hvor Sydvest blev fanget i en omstilling, hvor der forinden var satset tungt offensivt, i håb om at lave en udligning.
Således ligger OKS i skrivende stund 2’er, FC Sydvest ligger i den tunge ende.
Stor ros til holdet for at fighte hele kampen igennem. Der skal nok komme point på kontoen, hvis man bringer sådan nogle indsatser for dagen. Især Mathias Therkelsen, Mathias Andersen, Morten Beck og Mahir Dzankovic voldede vores modstander store problemer, såvel offensivt som defensivt.
Ydermere var det positivt at se, at vores unge gutter på holdet viste ansvar og gik forrest, som blev bakket godt op af de lidt mere rutinerede herrer på holdet.
Nu venter sidste kamp i næste weekend, inden man går på en lidt længere vinterpause.
Her venter Tarup/Paarup der ligesom Sydvest, ligger i den tunge ende af tabellen.
Tak for opbakningen fra de mange fremmødte tilskuere.
Kampen i tal:
20. minut 1-0 (Morten Beck, FC Sydvest)
27. minut 1-1 (Kasper Rask Nielsen, OKS)
53. minut 1-2 (Rasmus Skovgaard Jensen, OKS)
94. minut 1-3 (Lasse Leerbæk Grønholt, OKS)
57. minut Marius Møller ud – Magnus Schmøkel ind
68. minut Mahir Dzankovic ud – Lucio Campora ind.
78. minut Kasper Vejrup ud – Villads Møller ind.
26. minut Morten Snabe – Gult kort