jun. 26, 2020
FC Sydvest har nu overstået tre runder af nedrykningsspillet med 4 points som foreløbigt resultat , og som de øvrige resultater har flasket sig, ser det ikke helt tosset ud. Nedrykning bliver kun en realitet, hvis der opstår surrealistiske udfald.
PÅ lørdag bliver det bare hedt, helt hedt og ikke kun med temperaturen i luften, men i mødet med B 93, som er en traditionsklub, hvis storhed desværre ligger tilbage til Arilds tid( som ingen kender), men i dag er de det mest potente hold i nedrykningsspillet med fuld skrue efter de første tre opgør ,og med en målsc ore på 11-1 er de i top.
Fc Sydvest skal altså grave meget dybt og sørge for rigeligt med vand og masser af udskiftninger samt optimal ydelse på Østerbro Stadion for at få noget med hjem.
Ethvert resultat med point(s) til FC Sydvest vil være en kæmpe fjer i hatten.
Ved startfløjt står begge hold lige. Gid det sker 90 minutter senere
Finn Hedegaard