mar. 10, 2021
Indtil udgangen af 2020 var FC Sydvest 05 Tønder ensbetydende med et holdsamarbejde mellem Ballum IF, Bredebro If, Løgum If og Tønder SF-Fodbold, og holdfællesskabet indeholdt kun et hold, FC Sydvest, som siden 2005 har arbejdet sig op til et fælles kulturelt og sportsligt fyrtårn med 2. division status.
Denne status skal gerne bevares, men det betyder også, at der i fremtiden nok skal et ekstra og større samarbejde til.
I det nye år har man udvidet samarbejdet med Tønder SF-Fodbold, der ligger i serie 3, og siden 1. marts fungerer TSF nu som FC Sydvests 2. hold, og det betyder f.eks., at den del af FC Sydvest-truppen, der ikke kommer på banen, kan få spilletid på FC Sydvests 2. hold, som efter planen skal spille på søndage, efter at 1.holdet har spillet om lørdagen.
Til at træne dette hold og denne trup er udpeget Tønder SF-Fodboldlegenden, Kasper Sørensen, der nu er gået trænervejen efter at have måttet erkende, at hans ben for tiden ikke længere kan klare divisionsfodbold.
Desuden har man fået etableret en U19-trup, hvor der skal udvikles talenter, og hvor nogle af de unge forhåbentlig sidenhen vil kunne træde ind på divisionsholdet. Nogle af disse U19-spillere træner allerede nu sammen med divisionsholdet.
Men hvordan fungerer det i praksis, og hvilke konkrete tiltag kan man tage i disse tider? Det spørger vi så Kasper om:
Kasper Sørensen har foreløbig sagt ja til at samtræne FC Sydvest 2 og U19-truppen med over 30 spillere, og han har primært sit sigte på U19-herrerne. Tilknyttet er også Per Møller som holdleder.
Endvidere er Lars Abild udpeget som ansvarlig og koordinerende tovholder for alt omkring det praktiske i forbindelse med U19 og serieholdene FC Sydvest 05 Tønder regi. I samme ombæring indtræder Carsten Jørgensen i FC Sydvest overordnede sportsudvalg.
Det bliver spændende at følge den nye store fugl, se om den er flyveklar fra første færd, for så kan fodboldlivet i Tønder Kommune blive endnu rigere.
Af Finn Hedegaard