FC Sydvest 05 Tønder nåede målet for sæsonen

FC Sydvest 05 Tønder nåede målet for sæsonen

nov. 3, 2022


Efter et par sæsoner, der har bragt FC Sydvest 05 Tønder i frit fald med nedrykning fra 2. division, over Danmarksserien til Jyllandsserien er den negative linje brudt, og der er sat stop for blødningen.

  • Vi må sige, at målet er nået for sæsonen, siger træner Kasper Sørensen, som er meget tilfreds med, at holdet har opnået den 4, plads. Det gør at holdet, når det igen blive forår, kan være med i den 8-holds gruppe, der skal prøve at kvalificere sig til Danmarksserien’

Turneringen har budt på 5 sejre, 7 uafgjorte og kun 2 nederlag, og det vidner om en meget tæt række, hvor stort set alle hold kunne have momentum

  • Selvfølgelig er 7 uafgjorte kampe mange, men det viser også den store jævnbyrdighed. Og vi kan ikke med rette sige, at vi burde have vundet meget mere end vi gjorde. Nogle kampe kunne selvfølgelig være gået vores vej, andre kunne godt være faldet ud til modstanderens fordel. Så ja, det er OK.

Nu er sæsonen slut, og spillerne kan slappe af og vente på det forår, som kan give FC Sydvest et nøk opad.

  • Umiddelbart er der ikke nogen i truppen, der tilkendegiver, at de ikke vil fortsætte, og det er meget positivt, for så kan vi lægge lag ovenpå vort spil idet spillernes indbyrdes forståelse se er skabt. Og der er opstået en god kemi spillerne imellem, som vi kan se ved at spillerne også har tid til at hygge sig efter træning og kamp.

Næste sæson byder på 8 hold, hvoraf mindst de første 5 hold er de samme som i indeværende sæson. Egen UI og Fredericia fF skal 5. november ud og spille om at blive det 6. og 7. hold, mens Kolding B rykker en række ned. Ny i vores række bliver Bredballe IF.

 

FC Sydvests trup kan også glæde sig over, at der er styr på de indre linjer, og at klubben fortsætter i det gode spor, som er så vigtigt for at spillerne trives og kan mærke opbakningen

  • Vi glæder os allerede til den ny sæson, siger træner Kasper Sørensen, som også er styrmand, når træningen starter i slutningen af januar

//Finn Hedegaard

Share