FC Sydvest 05 Tønder tabte til topholdet

FC Sydvest 05 Tønder tabte til topholdet

sep. 13, 2021


SfB Oure spillede divisionsfodbold som FC Sydvest 05 Tønder i sidste sæson og endt som nedrykker sammen med os.

Det kan være svært at vænne sig til det nye liv i Danmarksserien, hvor der gælder andre regler med hensyn til kontrakter og lejeaftaler, og hvor spillere vælger nedrykkere fra.

SfB Oure, der jo er en sammenslutning af Svendborg Forenede Boldklubber og Oure, bedre kendt som håndboldtalentfabrikken GOG i Gudbjerg, Oure Gudme, har klaret overgangen bedst af alle, og inden lørdagens opgør på Høje Bøge havde hjemmeholdet fuld pointhøst efter 5 opgør, mens FC Sydvest havde høstet 8 points.

Hjemmeholdet fortsatte sejrsrækken med en sikker 4-1 sejr, og det efter en 2-0 føring ved pausen. FC Sydvest fik set lidt af lyset efter 3 minutter i 2. halvleg, hvor Kasper Nissen reducerede. Men midt i halvlegen scorede SfB to gange, og så blev der fløjtet af med stillingen 4-1.

Svært at se hvem der skal stoppe SfB Oures rejse mod den 1. plads, der giver mulighed for avancement og tilbagevenden til divisionen.

FC Sydvest ligger midt i rækken og har nu to gode muligheder for fuld pointhøst mod to bundhold, B1909 og Aarhus Fremad- i de to næste hjemmekampe

Af Finn Hedegaard

Share