maj. 28, 2023
Horsens FS på udebane bliver en svær opgave for FC Sydvest 05 Tønder, når de mandag drager mod det østjyske for at hente point. Horsens startede sæsonen med at tabe hjemme til Herning, hvorefter de vandt de to næste. I fjerde runde spillede de en flot kamp i BankParken, men smed en 2-0 føring med to personlige fejl efter pausen. Siden har Horsens præsteret rigtig flot og en 2-1 sejr i Herning sendte holdet op på 1.pladsen. I torsdags tabte de dog 0-1 hjemme til Kolding, som FC sydvest 05 Tønder netop har slået med en sikker 2-0 sejr.
Og Horsens synes at have lidt problemer, når de spiller hjemme, hvor det er blevet til 1-2 mod Herning, 6-1 mod Fredericia, 1-1 mod Bredballe og 0-1 mod Kolding i deres hidtil første 4 hjemmekampe. Det er i hvert fald de statistiske fakta, som vi kan forholde os til, så måske kan vi gøre ondt være på mandag klokken 13.00. Det er i hvert fald det vi vil forsøge.
FC Sydvest 05 Tønder fik en kort nedtur vendt med en overbevisende sejr over Kolding i forrige weekend og vi skal prøve at holde dampen oppe i Horsens. Vi har trods alt vundet to af fire udekampe, så vi ved at det kan lade sig gøre, også mod et spillestærkt hold som Horsens. En sejr vil bringe os op på 20 point, side om side med netop Horsens og vi vil dermed stadig spille med om de sjove pladser. Vi mangler også at møde Herning, hjemme i BankParken, så alt er stadig muligt, men vi skal nok ud og vinde de sidste 4 kampe, hvis drømmen om at vinde puljen skal gå i opfyldelse.
Foreløbig tager vi dog en kamp af gangen og den næste spilles mandag klokken 13.00 på: